Den lille DokkX på tur-scootervogn kører rundt i Aarhus Kommune og møder dig der, hvor du færdes i hverdagen – ved biblioteker, indkøbscentre, folkehuse, bosteder og torvepladser. 

Scooteren er ladet med mange forskellige slags teknologier og hjælpemidler, som skal gøre livet og hverdagen lettere for mennesker i alle aldre.

 

Vælg det helt rigtige hjælpemiddel

Mange mennesker kunne have glæde af et hjælpemiddel i hverdagen, men ofte kan det være svært at gennemskue, hvordan man skal anskaffe sig det. Markedet er nemlig stort, og der findes kun få fysiske showrooms og butikker, hvor du kan gå hen og kigge på udvalget og afprøve produkterne. I stedet skal du købe over nettet, og det kan let resultere i fejlkøb.

Når DokkX på tur kommer til dit nærområde, kan du komme forbi og få en snak med kompetent personale om de ting, der findes i udstillingen eller det, du bøvler med i hverdagen. Det kan også være, at du søger viden på vegne af en pårørende eller bekendt, som er udfordret af gigt i hænderne, nedsat syn, dårlig hukommelse eller noget helt fjerde.

"Med DokkX på tur vil vi give Aarhus Kommunes borgere teknologierne i hånden og lade dem mærke dem på egen krop. Hvis de søger et hjælpemiddel, vi ikke har i vognen, kan vi give dem personlig vejledning og konkrete anvisninger til hvor og hvordan, de kan skaffe netop det, de har brug for", siger Louise Munk Ibsen, der er projektleder på DokkX på tur.


Fra gigthjælpemidler til demenskalendere

DokkX på tur-vognen rummer hjælpemidler og velfærdsteknologi til mange forskellige behov. Det kan være sanseprodukter og strukturløsninger, der skaber ro og overblik i hverdagen, eller det kan være simple småhjælpemidler til personer, som oplever små udfordringer og forhindringer i forbindelse med dagligdags gøremål, fx pga. nedsat håndfunktion, syns- og høretab eller dårlig gangfunktion.


Få et overblik over scooterens mange hjælpemidler HER

Her stopper DokkX på tur

DokkX på tur kører ud til arrangementer, som foregår inden for Aarhus Kommunes geografiske område. Du kan finde stoppestederne her på vores hjemmeside som opdateres løbende.

Alle er velkomne, og vi håber, at du vil lægge vejen forbi, når vi kommer til dit lokalområde.


Kontakt

Er du interesseret i at vide mere om DokkX på tur?

Louise Munk Ibsen, projektleder
Mail: loulau@aarhus.dk
Tlf.: 41 85 41 09

 

Book et besøg af DokkX På Tur-scooteren.

Book besøg af DokkX På Tur