En lille indsats fra din side kan gøre en stor forskel for mennesker med demens og deres pårørende.

Bliv Demensven og vær med til at give en hjælpende hånd eller et forstående smil, når du møder en person med demens i din hverdag. 

Over 90.000 mennesker i Danmark lider af demens og de har til tider brug for en hjælpende hånd eller støtte i hverdagens aktiviteter.

Hvis du melder dig som Demensven, vil du få tilsendt en pakke med information om sygdommen og forslag til, hvad du kan gøre som demensven. Din opgave som demensven er sådan, at når du møder en person med demens i din hverdag, så har du en bedre forståelse af hvilke vanskeligheder de kan have og hvordan du kan give en hjælpende hånd. Det kan være i supermarkedet, i bussen, på din arbejdsplads eller et helt andet sted du møder en med denne sygdom. Vær med til at gøre en stor forskel og skabe en tryghed i samfundet.