Dokkx er finansieret af byrådet i Aarhus Kommune.

X står for det ukendte. X står for eksperiment. Men X er også et bogstav, der, med lidt god fantasi, ligner et aktivt menneske.

DokkX er tænkt som en smeltedigel, hvor erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne, civilsamfundet og kommunen forenes og sammen skaber noget smukt. Målet er, at mennesker skal kunne klare sig selv og udvikle sig selv — ved hjælp af teknologi.

På DokkX kan borgerne få råd og vejledning, så de kan anskaffe sig de rette teknologier og hjælpemidler, der understøtter et selvstændigt og aktivt liv.