Webinar om biohacking: Bliv chef for din egen sundhed

Dette webinar er arrangeret i samarbejde mellem IDA Sundhedsteknologi, DokkX (Aarhus Kommune) og Danish Biohacker Community. Deltagelse er gratis men kræver forudgående tilmelding via IDAs hjemmeside.
Måske er du stødt på fænomenet ”Biohacking” under TV2-programmet Min sindssygt sunde familie, hvor en familiefar tracker alverdens sundhedsdata og forsøger at optimere sin sundhed mest muligt.
I dette webinar vil en af Danmarks førende biohackere og founder af Danish Biohacker Community, Martin Kremmer, forklare, hvad biohacking går ud med udgangspunkt i sit eget liv.
Efter at Martin for snart 10 år siden fik konstateret stress og mavesår forslog hans egen læge naturligt, at han tog medicin imod det. Efter 2 år på medicin uden succes, fik Martin interesse for biohacking, som senere blev løsningen. Sidenhen har Martin bl.a. inspireret tusindvis af seere med sine erfaringer med biohacking ved sin TED-talk med underoverskriften ”Can you trust your doctor to have your best interest?”.
Med flere års praktisk erfaring og en teoretisk viden i bagagen vil Martin fortælle om, hvordan man kan bruge sundhedsdata som fx hjerterytmevariabilitet (HRV) og kontinuerlig blodsukkermåling som grundlag for at optimere sin fysiske og mentale sundhed ved at ændre vaner og adfærd i løbet af en dag. Du vil samtidig blive præsenteret for konkrete redskaber og wearables, som du kan bruge til at blive herre over din egen sundhed. Eksempelvis wearables til akut at kunne nedsætte stresssymptomer gennem vejrtrækningsøvelser. Efter oplægget vil der være mulighed for spørgsmål til Martin via chatten.

Program

20.00-20.05: Velkommen til webinaret v/ moderator Christoffer Rinder Larsen, DokkX og IDA Sundhedsteknologi Østjylland
20.05-20.50: Oplæg v. Martin Kremmer, founder af Danish Biohacker community og tidligere TED-talker
20.50-21.20: Debat og spørgsmål fra deltagere via chat

Arrangører

Arrangementet er lavet i samarbejde mellem DokkX - Aarhus kommunes inspirationsrum for velfærdsteknologi, Danish Biohacker Community
og IDA Sundhedsteknologi, Østjylland.