DokkX på tur - bussen kører igen
Den lyseblå bus, der er fyldt med hjælpemidler og velfærdsteknologi, var så stor en succes i 2017, at den nu ruller ud på vejene igen. Bussen kører rundt i Aarhus Kommune og møder borgerne ved f.eks. biblioteker, indkøbscentre og lokalcentre.
Mere end 150 slags hjælpemidler
Bussen er ladet med over 150 forskellige teknologier, der skal gøre livet og hverdagen lettere for borgere i alle aldre. Der er strukturredskaber og sansestimulerende produkter, der kan være med til at skabe mere ro i hverdagen, og der er smarte løsninger til personer, der oplever små udfordringer og forhindringer i forbindelse med dagligdags gøremål.
Man kan blandt andet komme og prøve en mekanisk armstøtte, en sansestimulerende kuglevest, en kombineret rollator og kørestol, en læsemaskine, der oplæser trykt tekst og en løftestol, der kan hjælpe en person, der er faldet, op til siddende stilling på under et minut.
Hvor og hvornår stopper bussen?
Her kan du besøge bussen mellem kl. 10 og 15:
3. - 4. september Viby Centret/Viby Torv
9. - 10. september Lokalcenter Møllestien
16. - 17. september Beder butikstorv/Brugsen
26. - 27. september Rådhuspladsen
30. september - 1. oktober Rema 1000 Egå
7. - 8. oktober Sabro Lokalcenter
14. - 15. oktober MarselisborgCentret bygn. 8
21. - 22. oktober Veri Center Nordsiden