I udstillingen kan du opleve, hvordan kultur og sundhed kan spille sammen med teknologi.

Når vi ser et potentiale i teknologi inden for kultur- og sundhedsfeltet, er det særligt med tilgængelighed for øje. Vi vil vise, hvordan man med teknologiske løsninger som Virtual Reality, apps og e-deltagelse kan bringe kulturoplevelser til dem, der ikke kan deltage på lige fod med andre – fx pga. funktionsnedsættelse.

Kultur er vigtig for vores trivsel og mentale sundhed. Kultur giver os fællesskab og oplevelser, der kan udvikle os som mennesker. Kultur er medicin. Derfor skal kultur være tilgængelig for alle. Dét kan teknologien hjælpe med. Kom på besøg i udstillingen fra d. 11. maj og find ud af hvordan.

Hvad kan du opleve?

Få et overblik over de forskellige teknologier og løsninger