Velkommen til DokkX-udstillingen "Sund og stærk med velfærdsteknologi".

På sundhedsområdet står vi overfor en række udfordringer. Vi bliver ældre og ældre, flere får kroniske sygdomme, og vi mangler sundhedsprofessionelle. Samtidig bliver danskerne fortsat mere bevidste sundhedsforbrugere, der ønsker nye og mere avancerede behandlingsmuligheder i takt med den teknologiske udvikling. For at være klar til at imødekomme udfordringerne og forventningerne skal vi være åbne over for at afprøve nye innovative teknologier på sundhedsområdet. I denne udstilling vil vi vise eksempler på nogle af disse løsninger.

Du kan blandt andet finde:

  • Teknologier til hjemmetræning
  • Apparater og målere til overvågning af dit helbred
  • Apps og digitale sundhedsplatforme
  • Teknologier og hjælpemidler til hverdagens små gøremål

Se hvilke teknologier, du kan finde i udstillingen.