Hjælp til stort og småt

Der er AppsCafé hver onsdag fra kl. 10-12. På de fleste dage kan man møde op med, hvad man måtte have af problemer og spørgsmål, man vil have individuel hjælp til. Her vil fokus være på at hjælpe dig til at føle dig fortrolig med din smartphone eller tablet. Vi tager altid udgangspunkt i dine ønsker og behov, og sammen finder vi den bedste løsning.

Du kan for eksempel få hjælp til at finde vej i Google Maps, hjælp til at låne E-bøger og lydbøger i eReolen, hjælp til de grundlæggende smartphone- og tabletindstillinger, eller hjælp til opsætning af konkrete apps som for eksempel e-Boks, netbank eller Facebook.

Denne AppsCafé foregår i DokkX-mødelokalet på DOKK1, niveau 2.2.

AppsCafé med tema

Den sidste AppsCafé i hver måned vil være forbeholdt et tema, hvor vi vil fortælle om, hvilke muligheder, der findes inden for det enkelte tema. Vi vil hjælpe med at finde den eller de apps, som du kunne have lyst til at anvende eller få gavn af.

Når vi afholder et tema, er fokus på undervisning i mindre hold, og temaet vil blive afholdt i Undervisningslokale 2 på DOKK1, niveau 1. Men vi vil stadig tage hensyn til, at du måske ikke føler dig helt fortrolig med brug af smartphone eller tablet, og vi går langsomt frem.

Få et overblik over temadagene her

Hvem kan deltage?

AppsCaféen er for alle borgere i Aarhus Kommune og deres pårørende. Det kræver ingen tilmelding at være med - du dukker bare op.

Har du spørgsmål?

Så ring til DokkX på: 51 57 68 62.